Ofte stillede spørgsmål.

E-mail

Videresendelse til Gmail

Hvilke mailadresser kan folk skrive til mig på?

Får jeg mine e-mails mens mit domæne bliver flyttet til Cliche?

Hvor mange e-mailadresser kan jeg oprette?

Udgående mailserver (SMTP) til brug i mailprogrammer

Hvordan udsender jeg nyhedsbreve?

Kan jeg benytte SSL/TLS på min mailkonto?

Hvorfor advarer mit mailprogram om at sikkerhedscertifikatet er ugyldigt?

Videresendelse til Gmail

På mailadministrationen frarådes oprettelse af videresendelse til e-mailadresser hos Gmail, fx @gmail.com. Google benytter DKIM (DomainKeys Identified Mail) til validering af modtaget mail, hvilket kan betyde at nogle e-mails ikke når frem til din Gmail-konto, når du videresender fra et domæne du har liggende på vores mailserver.

DKIM er digital signering af e-mails, og når vores mailserver videresender dine mails, så er den oprindelige DKIM signatur ikke længere original. Googles systemer vil derfor afvise mailen. Dette kan også gøre sig gældende for andre mailudbydere udover Gmail.

I stedet for videresendelse bør du oprette en postkasse på mailadministrationen, og dernæst lade Gmail hente mails fra denne via POP3. På Gmail skal du under indstillinger sætte postkassen op som du ville gøre i en normal mail-klient. Du finder vejledingen til opsætning af POP3 her på siderne.

Hvilke mailadresser kan folk skrive til mig på?

Du kan selv oprette emailadresser inde i vores mailadministration, som standard opretter vi kun postmaster@ditdomæne.tld.

Får jeg mine e-mails mens mit domæne bliver flyttet til Cliche?

Når flytningen går igang vil der være en 24 timers periode hvor nogle af dine emails vil blive sendt til din gamle udbyders mailserver og nogle af dine emails vil blive sendt til Cliche´s mailserver. Du skal huske at opsætte alle dine e-mail adresser igennem vores mailadministration så snart du får dine koder på email.

Hvor mange e-mailadresser kan jeg oprette?

Du kan se på vores specifikationer hvor mange POP3 konti du kan oprette på netop dit webhotel. Eksempelvis kan man oprette 30 e-mailadresser på en DELTA-suite.

Udgående mailserver (SMTP) til brug i mailprogrammer

Hvis ens udbyder ikke tillader at man sender emails på port "25" (standard), kan kunder i de fleste mailprogrammer ændre det til port "587". Desuden skal man huske at bruge samme brugernavn og kodeord som når man henter mail.

Udbydere vi er bekendt med der pt. spærrer for port 25 er:
TDC Privat / Webspeed osv.
Stofanet
Tele2
Telenor

Hvordan udsender jeg nyhedsbreve?

Benyttelse af Cliches tjenester til masseudsendelse af e-mails, enten via webserver eller mailserver, er hverken tilladt eller inkluderet i Cliches serviceydelser - særlig aftale kan dog indhentes hos Cliche, såfremt fx nyhedsbreve er relevante for kundens forretning og ikke er af et sådan omfang at det påvirker driften.

Udsendelse af nyhedsbreve, også omtalt som masseudsendelse eller e-mail marketing, er ikke inkluderet i det abonnement du har hos Cliche. For alle kunder er det vigtigt at e-mails kan modtages og afsendes uden større problemer, og derfor er det vigtigt at servere ikke blokeres grundet masseudsendelse af mails, som muligvis rapporteres som spam af den ene eller anden grund. Det kan skabe store problemer for driften i længere tid.

Hvis du ønsker at udsende nyhedsbreve, så anbefaler vi at du benytter en egnet tjeneste til dette formål. Mange tjenster har et gratis abonnement med begrænsninger. En af de bedre udbydere er MailChimp, hvor du med et gratis abonnement får lov at sende op til 2.000 modtagere (subscribers) og 12.000 e-mails om måneden, hvilket dækker de fleste behov. Du kan oprette en konto på http://mailchimp.com - det er nemt og gratis.

Kan jeg benytte SSL/TLS på min mailkonto?

Ja, det kan du godt. Men det kræver at dit mailprogram er opdateret til at understøtte nyere sikkerhedsprotokoller. Nogle mailprogrammer understøtter kun de ældre og usikre sikkerhedsprotokoller som SSL 2.0 og SSL 3.0, og disse er typisk ikke længere understøttet i hverken browsere og mailprogrammer.

For at benytte dig af sikker forbindelse (SSL) via POP3 (port 995) og SMTP (port 587), så skal dit mailprogram understøtte TLS. Dette gør alle mailprogrammer typisk hvis de ikke er ældre end 4 år. Er dit mailprogram ældre end 4 år så der en reel chance for at det kun understøtter ældre og usikre sikkerhedsprotokoller, som løbende udfases, og du kan derfor pludselig opleve at mailprogrammet fx ikke længere kan hente mail.

Afhængig af mailprogram kan indstillingen til sikker forbindelse være navngivet forskelligt, fx SSL, TLS, sikker forbindelse, krypteret forbindelse, STARTTLS, forbindelsessikkerhed.

I tilfælde af at dit mailprogram ikke virker med sikker forbindelse, så anbefales at du får opgraderet mailprogrammet. Alternativt kan du slå SSL fra, både på POP3 (port 110) og SMTP (port 587).

For at benytte sikker forbindelse skal du sørge for at servernavn for både POP3 og SMTP er mailservers navn, og ikke fx mail.domain.tld. Du finder det korrekte servernavn under kontrolpanelet. Klik ind under dine domæner og vælg dit domænenavn. Der har du adgang til de oplysninger du skal bruge under POP3 og SMTP.

Hvorfor advarer mit mailprogram om at sikkerhedscertifikatet er ugyldigt?

For at benytte sikker forbindelse (SSL) skal du sørge for at servernavnet for både POP3 og SMTP er mailservers navn, og ikke fx mail.domain.tld. Du finder det korrekte servernavn på kontrolpanelet. Klik ind under dine domæner og vælg dit domænenavn. Der har du adgang til de oplysninger du skal bruge under POP3 og SMTP.

Du kan opleve at få denne advarsel hvis du tidligere manuelt har godkendt sikkerhedscertifikatet og samtidig benytter fx mail.domain.tld. Når vi årligt fornyer sikkerhedscertifikatet, så vil den tidligere manuelle godkendelse ikke længere passe med certifikatet. Dette kan du undgå ved at benytte det korrekte servernavn som er oplyst på kontrolpanelet.

Supportformular

Hvis du har brug for hjælp fra en af vores medarbejdere bedes du benytte vores supportformular, som prioriteres højt.

Support 7020 1337