Vejledninger.

FTP - Filezilla

Du skal benytte FTP når du vil lægge din hjemmeside op på dit webhotel. Der findes mange FTP-klienter (programmer), men fælles for dem alle er at FTP-oplysninger som værtsnavn/hostnavn, brugernavn og kodeord skal benyttes. Du finder de korrekte FTP-oplysninger under kontrolpanelet.

Denne vejledning hjælper dig til at oprette forbindelse til dit webhotel med FileZilla som FTP-klient. Du kan hente FileZilla her (FileZilla Client) gratis.


  1. I menuen øverst vælg Fil, tryk på Websted Manager og Knappen Nyt websted.
  2. I dialog boksen som nu fremkommer, skriver du nu i venstre side et navn eller beskrivelse på forbindelsen.
  3. I Vært skriver du dit domænenavn (fx mitnavn.dk, uden www).
  4. Under Logontype vælger du Normal, brugernavn er igen domænenavnet (fx mitnavn.dk, uden www).
  5. I Adgangskode indtaster du det FTP–kodeord/password som du har fået tilsendt på mail.
  6. Tryk nu på fanen Overførselsindstillinger og sæt prik i Passiv, og flueben under Begræns antal samtidige forbindelser og skriv 2.
  7. Tryk OK, og du kan nu via Filezilla og Websted Manager komme nemt på din FTP-forbindelse til din hjemmeside.
  8. Klik på Tilslut, og når der er logget på FTP kan du påbegynde overførslen af dine filer. De skal placeres i mappen /public_html. Filen default.html, som ligger i mappen, er en standard-fil med Cliches logo, og den bør du slette.

Prøver du at logge på med for mange forbindelser eller med forkerte FTP-oplysninger, så kan du risikere at serveren blokerer din IP-adresse. Denne blokering fjernes automatisk efter 60 minutter. Luk din FTP-klient og vent de 60 minutter før du prøver igen.

Hvis du har mistet dit FTP-kodeord, så kan du nulstille dette via kontrolpanelet. Læs også vejledning til nulstilling.

Supportformular

Hvis du har brug for hjælp fra en af vores medarbejdere bedes du benytte vores supportformular, som prioriteres højt.

Support 7020 1337